mandag den 17. januar 2011

Program for Roskilde Festival 2011 på vej

Så skal vi til det igen! Allerede nu mens vi stadig skriver januar, begynder den danske musikbranche at rette blikket mod vores største festivals bookere - hvem bliver udvalgt til at underholde folket på dyreskuepladsen 2011? For ligegyldigt er det jo ikke, en plads i solen på Roskilde Festival, kan i et lille land som Danmark, være alfa omega for hvorvidt man breaker rigtigt hos et bredere publikum. Et godt eksempel på dette er det unge punkband Iceage, der spillede på Pavillion Junior sidste år, og netop med stor mediebevågenhed, har udgivet deres debut-album New Brigade. Bandet havde uden tvivl høstet en god opmærksomhed, også uden deres Roskilde-koncert sidste år, men en del af succesen kan nok tilskrives den hype der blev skab om dem i forbindelse med deres besøg på Pavillionen!

Indtil videre er der 'kun' 7 bands på Roskilde Festivals program for 2011, men interessant ser det ud, med blandt andre How to dress well og Iron Maiden i to helt forskellige kategorier...!

tirsdag den 22. juni 2010

ROSKILDE FESTIVAL UDSOLGT!!!

Det er dagen, før dagen, før dagen og så et par dage mere - Roskilde Festival 2010 nærmer sig med hastige syvmile skridt - og det kan man jo kun glæde sig gevaldigt over. Ikke alle tager dog i disse dage del i glæden, for for første gang i mange år, har Festivalen meldt ud, at alle billetter (på nær nogle enkelte endagsbilletter) er solgt ud. Da nyheden ramte lagde den festivalens i forevejen hårdt prøvede hjemmeside ned, og desperate Twitter/facebook-beskeder begyndte at florere på de sociale medier. Heller ikke mange timer efter nyhedens indtræden, var billethajerne ude med riven efter festivalhungrende mennesker - på den blå avis kunne man på den måde se en annonce sat i af en mand fra Rødovre, der ville have 10.000 kr. en nysynet bil eller en tip-top ladcykel for hans billet... Flot...

Nå - vi krydser fingre for, at Roskilde Festival endnu engang, som tilfældet var i '01, sætter et par tusinde billetter ekstra til salg for at imødekomme behovet, og tage rifen på hajerne!

tirsdag den 8. juni 2010

SUPER PROGRAM TIL ROSKILDE FESTIVAL 2010

Der er altid delte meninger om programmet til sommerens danske festivaler, men især Roskilde Festival er offer for en sand storm på diverse blogs, foras og hjemmesider, når programmet offentliggøres. I år lader det dog på den foreløbige omtale, som om at roskilde festival 2010-bookerne har ramt bredt og godt. Der er altid de mere snævre genrer, som altid synes at mangle repræsentation, men selv her synes festivalen at dække sig ind. Da hip hop-folket efter det officielle programs offentliggørelse brokkede sig, gik der ikke lang tid, før der kom tre tilføjelser i form af et fransk og to amerikanske hip hop-navne (HOCUS POCUS, HYPNOTIC BRASS ENSEMBLE og SENSATIONAL & SPECTRE), hvilket i nogen grad stilnede kritiken.

Af mere brede navne kan nævnes; Prince, der kun giver denne ene koncert i norderopa, hvilket derfor må kaldes et scoop af dimensioner, Them Crooket Vultures, superbandet (som de dog ikke selv vil kaldes) med
Foo Fighters’ og Nirvanas Dave Grohl, Led Zeppelins John Paul Jones og Queens of the Stone Ages’ Josh Homme ved roret. Derudover lægger Gorillaz orange scene ned med deres 18 mand store band og Prodigy deler smack ud på selvsamme scene. På hovednavn-siden, må man sige at der er noget for enhver smag!!

Se her hele programmet for roskilde festival 2010

fredag den 21. maj 2010

Det hele er vokset på Roskilde Festival

I 1971 blev den første Roskilde Festival afholdt. Dengang var arrangørerne to lokale gymnasieelever Morten Sandfær og Jesper Switzer Møller (førhen Magnussen) på 17 og 18 år, samt promotoren Carls Fischer. Festivalen, som dengang kaldet Sound Festival, var en stor succes, men også betydelig mindre end den festival, vi kender fra i dag.

Den første festival forløb over to dage med omkring 10.000 deltagere dagligt. Det antal forsatte med at vokse de følgende år, og hvert år siden 1994 har Roskilde Festival haft mellem 90.000-115.000 fest- og musikglade mennesker på Dyrskuepladsen i Roskilde.

Prisen på en festivaloplevelse på Roskilde er også en helt anden i dag end dengang. Hvor du i dag skal slippe 1675 kr. for hele festivalpakken, kostede det kun 30 kr. dengang. Det svarer dog ikke til, at prisen er steget med 1645 kr., for værdien af kronen ændrer sig også med tiden. Prisen på 30 kr. svarer til, at en billet i dag ville koste 190,13 kr.. Går vi den anden vej ville prisen i dag svare til at billetten kostede 264,29 kr. i 1971. Det giver altså en prisforskel på 234,29 i svarende til pengeværdi i 1971 og en forskel på 1484,87 kr. i dag. Det er altså blevet betydeligt dyrere at komme på Roskilde Festival 2010, men til gengæld byder Festivalen også på meget mere end den gjorde den gang.