mandag den 17. januar 2011

Program for Roskilde Festival 2011 på vej

Så skal vi til det igen! Allerede nu mens vi stadig skriver januar, begynder den danske musikbranche at rette blikket mod vores største festivals bookere - hvem bliver udvalgt til at underholde folket på dyreskuepladsen 2011? For ligegyldigt er det jo ikke, en plads i solen på Roskilde Festival, kan i et lille land som Danmark, være alfa omega for hvorvidt man breaker rigtigt hos et bredere publikum. Et godt eksempel på dette er det unge punkband Iceage, der spillede på Pavillion Junior sidste år, og netop med stor mediebevågenhed, har udgivet deres debut-album New Brigade. Bandet havde uden tvivl høstet en god opmærksomhed, også uden deres Roskilde-koncert sidste år, men en del af succesen kan nok tilskrives den hype der blev skab om dem i forbindelse med deres besøg på Pavillionen!

Indtil videre er der 'kun' 7 bands på Roskilde Festivals program for 2011, men interessant ser det ud, med blandt andre How to dress well og Iron Maiden i to helt forskellige kategorier...!